Publication : “Drømmebilleder : Carl Gustaf Pilos Portrætkunst”.
Présentation de l’éditeur :
Carl Gustaf Pilo (1711–1793), der var rokokoens fremmeste hofmaler i Norden, fødtes i Sverige, men levede i Danmark i størstedelen af sin tid som kunstner. Skæbnen bragte ham fra en periode som adelens portrættør i Skåne til hofmalerposten i Danmark, hvor han særligt kom til at definere den gyldne tid for de danske riger under Frederik V til de turbulente år med Christian VII og Struensee. Han blev i 1772 udvist af Danmark, og skabte sig derefter i Gustaf IIIs Sverige sin alderdoms fremragende og helt særegne mesterværk, maleriet af den svenske konges kroning.
Som kongernes kunstner var Pilos liv afhængigt af de skiftende magtkonstellationer i Danmark, og han var med til at forme kunstakademiet i København. Bogen sætter Pilos kunstnergerning ind i den kulturhistoriske ramme, den hører til i, foruden at den redegør for de politiske og idehistoriske omvæltninger i de nordiske lande, der var med til at forme hans til tider dramatiske livsløb.
Bogen præsenterer et rigt udvalg af Carl Gustav Pilos kunstværker, der i dag er spredt på herregårde og slotte, i privatsamlinger og museer, med nyoptagelser af de ofte kolossal store malerier og detaljer, der er karakteristiske for hans malemåde.
Charlotte Christensen har været vidt omkring i det danske kunstliv. Samtidens billedkunst og teaterliv har haft en vigtig plads i hendes arbejde inden for museumsverdenen og som direktør for Kunstforeningen i København. Hun har undervist på universiteterne i Aarhus og København og på Statens Teaterskole. Formidlingen af ældre kunst har haft lige så stor prioritet, og 1600-tallet var i centrum, da hun var generalsekretær for Christian IV-året 1988. Christensen har skrevet monografier om Jens Juel og Nicolai Abildgaard og bidraget med artikler om Vigilius Eriksen og Laurits Tuxen til kataloget for Frederiksborgmuseets udstilling Danmark og zarernes Rusland, 1600–1900. Hun er også kendt som forfatter til Gyldendals bog om engle. Seneste har Christensen været tilknyttet Designmuseum Danmark og publiceret museets art nouveau-samling og udgivet … At give af et godt Hjerte og et glad Sind: Kunstindustrimuseets Venner, 1910–2010.
Plus d’informations sur le site de l’éditeur.
OpenEdition vous propose de citer ce billet de la manière suivante :
Maxime Georges Métraux (16 mai 2016). Publication : “Drømmebilleder : Carl Gustaf Pilos Portrætkunst”. Groupe de Recherche en Histoire de l'Art Moderne. Consulté le 11 octobre 2024 à l’adresse https://doi.org/10.58079/p64p